Om IS-X

Grundlæggende indretter skolen sit virke efter det man ved har en positiv effekt på skolegang og læring. Man vil gøre op med det man “plejer at gøre” til fordel for det man ved virker.

Eksempler på hvad der menes med dette kan læses under de efterfølgende overskrifter her på siden.

Skolen oprettes under dansk privatskole eller friskoleforening og indebærer derfor en forældrebetaling. Denne skal dog holdes på et niveau hvor de fleste kan være med økonomisk så man ikke fordrer en elite-profil mere end nødvendigt. Der laves tiltag (fond, optagelsesregler mm.) for at forhindre en ensidig optagelse.

Skolen oprettes på den danske side af grænsen, med de begrænsninger i elevoptag dette medfører, men med sigte på, at man kan søge skolen på lige fod på begge sider af grænsen – på den ene eller anden måde. Hvis først skolen er der, kan der måske findes politiske løsninger. Ideelt set hviler skolen på et grundlag, der går på tværs af kommuner såvel som virksomheders geografiske grænser.

Gerne skulle der være repræsentation fra virksomheder såvel som kommuner nord og syd for grænsen såvel som fra øst til vest. Dette for at holde et alsidigt fokus, men også for at skabe udvikling på tværs af grænsen såvel som på tværs af virksomheder.

På sigt er det tanken at man skal kunne tage en gymnasial eksamen. Måske også som internat/kostskole. Skolen skal på sigt starte efter IB koncept - allerede i 3-års alderen. På denne måde skabes der sammenhæng mellem koncepter og tanker i skole og børnehave. Dette er ikke ensbetydende med at “skole” skal starte tidligere.

IB-konceptet er valgt fordi tilgangen giver mulighed for en holistisk tilgang til læring. Samtidig er IB det mest kendte for folk, der arbejder i udlandet, hvilket betyder meget, når man rejser med sin familie.

Skolen skal tilpasses den moderne hverdag. Dette bl.a. ved at planlægge skoleforløb over et helt år. Altså at skolen i princippet har åbent 365 dage og planlægger undervisningen efter hvor mange / hvem der er “tilmeldt” i forskellige perioder. Dette skal ligeledes sikre forskelligt fokus på forskellige elevgrupper og perioder med mindre elevbelægning, hvor der er mulighed for at arbejde intensivt med enkelt-elever/områder.

Projektet er ambitiøst! Dette både i forhold til at skolen skal have en vis størrelse for at tanken er værd at forfølge, men også i forhold til ikke at gå på kompromis med pædagogik og didaktik. Således vil en opstarts-størrelse skulle ligge på omkring 100 elever med planer om at komme op på minimum 300 i løbet af en årrække.

Vores samfund er under konstant udvikling, men på mange måder har skoleverdenen stået stille. Vi ved  efterhånden meget om hvor stor indflydelse det har på skolegangen, at man oplever trivsel, medindflydelse, tryghed og tætte relationer. Samtidig ved vi meget lidt om hvilke færdigheder, der vil være vigtige i fremtiden. Der kan dog ikke herske tvivl om at sprog og kommunikation på tværs af kulturer er og bliver vigtigt, ligesom det vil være vigtigt at kunne håndtere sine egne læreprocesser og indgå i samarbejde og relationer.

Nedenstående er konkrete bud på hvordan IS-X vil gribe nogle af disse udfordringer an:

Lærerne arbejder kontinuerligt på at træde i vejlederrollen og der arbejdes med kollegial supervision og supervision på tværs af faggrupper.

Fokus på kerneopgaven = elevernes læring. Der skal forlanges selvstændig opgaveløsning i tanke og handling.

Frigivelse af lærerressourcer og fokusering på undervisnings-opgaven ved uddelegering af administrative opgaver på andre faggrupper. Tanker om, at dette også kan gælde på rettearbejde og bedømmelse af produkter/prøver mm.

Der arbejdes aktivt med persontyper (IB-koncept) og hvordan man kan agere på forskellig vis i forskellige situationer. Dette for at afklare styrker og svagheder, men også for at se mulighederne i, at kunne bruge dette aktivt i sin og andres udvikling.

Meget af undervisningen planlægges i kursusforløb med konkrete vidensområder, egenskaber eller færdigheder eleven skal bruge til opgaveløsning. Således kan der planlægges forløb med indføring i mikroskopering eller brug af boremaskine såvel som  faglig læsning om 2. verdenskrig, viden om jordens klima eller kildekritik. Dette alt efter hvilke fænomener man arbejder med og hvilke behov, der evt. opstår undervejs.

Klasse-overgange skal så vidt muligt være usynlige. Det er ikke logisk, at alle skal kunne det samme på samme tid bare fordi de er født det samme år.

Der skal ikke være en klasselærer til en hel gruppe af børn. Det skal ikke være tilfældigt om man bliver sat sammen med en voksen hvor kemien passer.

Lektier er kun en mulighed, hvis skolen er helt sikker på, at eleven kan løse den stillede opgave uden hjælp hjemmefra- eller hvor man bevidst arbejder med ting forældre og elever med fordel kan udforske sammen. Der kan arbejdes med “flipped mastering” hvor en del af instruktionen foregår via små videoklip og tiden i skolen bruges til at stadfæste denne viden. Andre tanker er, at lektier foregår i en fast årsplan, så man til enhver tid kan se dem og oplever konformitet.

Skolen prioriterer udflugter og klasserejser højt som et pædagogisk/didaktisk værktøj såvel som en måde at sikre stærke relationer mellem såvel elever internt, som mellem lærere og elever.

Samarbejde mellem elever, der kan noget og nogle, der ikke har lært det endnu skal udnyttes som en ressource uden, at det betyder, at enkelte elever skal undervise andre. Nærmere skal det bruges som en vej til at stadfæste egen viden…. med den sidegevinst, at en anden lærer af det. Det man kan forklare en anden har man forstået.

Skolen udvikler sine egne læremidler og elevernes respons og egne forklaringer bliver med tiden en del af dette materiale, så det hele tiden er i udvikling. Således kan en forklaring, der har hjulpet en elev med at stadfæste sin viden, bruges som undervisning for en anden.

Skolen benytter sig af tests, afleveringer og evalueringer på en måde, der er fremadrettet og fokuserer på læringstilvækst i stedet for at “tælle fejl”. Ideelt set er testning individuelt rettet. Fokus er en tilpasset evaluering der, udover at teste viden/kundskaber/færdigheder også udvikler eleven indenfor kritisk tænkning, kreativ problemløsning og sociale kompetencer.

Skolen skal føles som en arbejdsplads for eleverne og der skal tages de samme hensyn og stilles de samme krav som man ville gøre på en sådan. Der skal være en frihed og hensyn, men med tilsvarende krav. Således skal der være nogle muligheder for f.eks. at tilvælge hvordan man lærer bedst. Der vil dog samtidig være krav om, at man så også præsterer bedre. Eks. hvis man siger at man læser bedre med musik i ørerne er det en påstand der kan bevises / afvises.

Undervisningen er rettet efter IB’s store temaer og foregår på en måde, der forbereder eleverne til at arbejde selvstændigt og projektorienteret. F.eks. ved brug af principper for phenomenal education, eller andet, der kunne passe sammen med IB’s curriculum. Dette indebærer en mere holistisk tilgang til det at lære hvor man beskæftiger sig med nogle store overordnende/sammenhængende emner/fænomener samtidig med at det giver mulighed for fokusering og fordybelse på helt snævre enkeltområder (at "nørde" med noget). IS-X ønsker at skabe sammenhæng mellem fagene og anskue læring mere holistisk/fænomenologisk end de snævre rammer de definerede fag indeholder. Eleverne skal opleve at der f.eks. er sammenhæng med de kundskaber man tilegner sig i teoretisk matematik og de praktiske anvendelser de f.eks. finder i naturfagene. Ligeledes, at sprog er noget man bruger i alle sammenhænge og at det er fundamentet for vores moderne verden.

Der skal åbnes for også at blive undervist i fag/kurser som ikke er en del af det “normale” pensum i dag. Konkrete eksempler kunne være filosofi og retorik. Mere alternative eksempler kunne være fordybelse, koncentration, meditation, mindfulness, gruppedynamik. Således undervises der målrettet i forskellige discipliner/kurser samtidig med, at man nedbryder så mange som muligt af de klassiske faggrænser. Man kan f.eks. undervises konkret i IT / mindfulness / gruppedynamik / koncentration osv., men arbejde fænomenologisk på tværs af faggrænser indenfor naturfag, sprogfag og videns/samfundsfag.

Når der produceres noget skal det behandles med stor respekt – fordi der er blevet stillet store krav undervejs. Derfor skal der gøres noget ud af det, når der holdes oplæg fra elever eller, når man f.eks. udstiller noget de har lavet.

Hvis der laves teater eller andet skal opsætningen være professionel. Eleverne skal opleve den rigtige verden og få mulighed for f.eks. at se et rigtigt teaterstykke, en musical eller en opera, når man laver en kreativ opsætning. Dette gælder ikke kun de kreative fag, men også når man f.eks. behandler noget hvor man kunne få et blik ind i virkeligheden fra en virksomhed – f.eks. ved et besøg og/eller en gæstelærer.

Udearealer og naturen omkring skolen udnyttes hver dag og der lægges vægt på, at elever og lærere kan være ude i al slags vejr.

Fokus på at eleverne har lært de kundskaber og færdigheder de har behov for for at tage næste skridt på “læringstrappen”. Opsamling i grupper, når der konstateres, at der mangler noget.

Ydelser som skolepsykolog, social-trænere, familierådgivning mm. er ideelt set "in-house" og disse deltager også i den kollegiale sparring. Man reagerer prompte på eventuelle vanskeligheder. Således skal f.eks. en psykolog også kunne bruges forebyggende / udviklende i stedet for kun diagnosticerende / symptombehandlende.

Oplevelsen af mestring gennem fejl og afprøvning er et fælles mål for undervisere og elever.

Der fokuseres på growth-mindset og derigennem, at man kan påvirke sin egen tilværelse og at alle har talenter og egenskaber som kan udvikles. En hovedpointe i denne tænkning er at intelligens ikke er statisk. Elever får lov til at udfolde deres potentialer.

Man "gemmer" ikke viden/kundskaber/færdigheder for eleven bare fordi man ikke er på det klassetrin, hvor denne "hører til".

Skole-hjem-samarbejdet fokuserer på elevens sociale ageren osv. Den faglige opgave varetager skolen. Altså er lektier f.eks. kun en mulighed, hvis skolen er helt sikker på, at eleven kan løse den stillede opgave uden hjælp hjemmefra. Der skrives samarbejdskontrakter mellem skole og elev/forældre, så der ikke er tvivl om hvem der ejer hvilken opgave. Skolen skal have en tæt kontakt til det omgivende samfund. Dette ved at åbne dørene i forskellig sammenhæng og invitere, men også ved at deltage aktivt i arrangementer mm. Skolen skal samarbejde med de lokale virksomheder. Skolen skal inddrages i forskellige opgaveløsninger ved disse og virksomhederne skal inviteres med ind. Samtidig skal man have et samarbejde omkring praktik, virksomhedsbesøg, gæstelærere fra lokale virksomheder mm.

Kulturen på skolen skal tydeliggøre, at det er velset at gøre tingene ordentligt. I stedet for at være ugleset som “stræber” skal det være højeste mode at sætte høje standarder for sig selv, at øve sig og være "den bedste version af sig selv". Flid skal belønnes- og ikke kun indenfor klassiske snævre faglige rammer, men også inden for kreativ opgaveløsning, personlig udvikling, opnåelse af udfordringer man har givet/stillet sig selv mm. En del af dette kan være krav om hele tiden, at lave udfordringer for sig selv og hinanden – evt. programsat som ugens, månedens, årets udfordring eller lignende. Samtidig med ovenstående skal der være et stærkt fokus på forskellighed og det faktum, at man ikke kan blive lige god til alt. At fejl netop er en del af læringen og at nederlag skal kunne håndteres. Man skal kunne affinde sig med at være helt normal og gennemsnitlig på nogle fronter. Udviklingen af sociale kompetencer som grundlag for at kunne skabe tilfredsstillende sociale relationer og kunne indgå i samarbejds-relationer er således en bærende del af kulturen. Dette søges opnået gennem ovenstående og gennem en procesorienteret kommunikations og feedback-kultur. Fællesskab fordres gennem fælles samlinger, udøvelse af idræt, sang, musik og kreative projekter som musicals, teater og opvisninger af forskellig art. Eleverne involveres direkte i skolens demokrati og deltager således aktivt i selve hverdagen i stedet for at sidde i et elevråd. Ideelt set har skolen en profil der fokuserer på f.eks. vandsport – nærhed til fjorden. Hvis man kan finde en niche inden for sport ville det være godt.

IT er et undervisningsfag med mange aspekter som er såvel etiske som praktiske. Det er ikke bare en del af alle fag. Således skal der undervises i virkemåde og teknik såvel som filosofi og  programmering. IT skal inddrages i undervisningen, men kun i det omfang man, ved at eleverne har reelle kundskaber og færdigheder til at bruge det som sådan. Hvis der f.eks. forlanges kildekritik skal man vide, hvordan man gør det – ordentligt. IT skal ikke sætte sociale skel. Det man bruger på skolen skal kunne bruges hjemme uden at have yderligere (udover skolepenge) økonomiske konsekvenser. IT må aldrig være en sovepude, distraktion eller undskyldning for hverken elever eller lærere. IT skal bruges hvor det giver mening og hvor det bidrager konstruktivt til læringen. Således at der opnås en balance mellem at arbejde tidssvarende og samtidig bruge (og udvikle) sin kritiske sans.

Skolen indrettes efter en legende og praktisk tilgang til læring samt efter, at man har alle muligheder for at bruge veludrustede faglokaler og værksteder i opgaveløsningen.

Således skal begreb som innovation ikke være et fag, men en måde at arbejde på, der stiller krav til, at lokaler bærer præg af være “makerspace” frem for rigide / ensporede  faglokaler.

Lokaler inspirerer fysisk til kreativitet og innovation. Generelt indbyder lokaler/indretninger til forskellige formål. Eksempler fra “fremtidens naturfagslokale”, hvor der lægges op til at indrette til formålet og de behov den enkelte kunne have. For eksempel giver det ikke mening at lære at bruge et mikroskop et sted der ikke opfordrer til stille og rolig fordybelse.

Således kan der også skabes miljøer hvor forskellige persontyper kan "finde deres ro". Udearealer er lavet så de kan bruges i undervisningssammenhæng i al slags vejr.

Tanker om faglokaler til alle fag eller at lærere har deres "eget lokale".

Skabe et fyrtårns-projekt på grænsen – i stedet for pornobutikker og bingocentre. Branding-potentiale i en skole på grænsen. Passeres af omkring 20 millioner biler årligt. Der er et stort antal grænsependlere hver dag for hvem det kunne være interessant at sætte deres børn på en international skole. Gøre området attraktivt for udenlandsk arbejdskraft samt arbejdskraft fra andre områder af Danmark. Fastholde udenlandsk- og lokal arbejdskraft: Fastholdelse af god arbejdskraft kan bl.a. indebære, at de ansatte har gode muligheder for deres børns uddannelse. IB-konceptet giver desuden mulighed for at tage udstationering i udlandet uden at ens børn (hvis de kommer fra IS-X) vil mærke den store forskel på skolefronten. Fleksibilisere eksisterende arbejdskraft: Med en IB-skole som en mulighed for de ansatte, er disse mere fleksible i forhold til at tage imod en udstationering. Det er ligeledes mere sandsynligt, at de bliver i firmaet efter en udstationering, da deres børn kan komme tilbage på en IB-skole. IB-konceptet er kendt i hele verden og vil for en stor del af den udstationerings/flyttevillige arbejdskrafts vedkommende være et kvalitetsmærke, samt en sikkerhed for at deres børn kan fortsætte en eksisterende skolegang på en god måde på trods af flytning. Skabe en skole, der kan levere elever til de vidergående tekniske uddannelser der findes i grænseområdet. Skolerne i området præsterer under gennemsnit.

Skolemad med model fra f.eks. Japan, hvor eleverne er med til at lave maden. Bygge sammen med plejehjem / ældreboliger.