Generel opdatering

Teksterne er, efter grundig feedback, blevet rettet til så de forhåbentlig er lidt mindre indforståede- og bedre forståelige. Derudover er der ryddet op i slides, så der nu kun er en, der fortæller om IS-X i kort form, samt en, der viser en tidslinje for hvordan åbningen af skolen kunne forløbe.

Invitation til arbejdsgruppe

Virksomheder og personer, der havde interesse i international skole tilbage i 2017 er blevet inviteret til at deltage. Yderligere er der oprettet en side på Facebook samt LinkedIn og der er blevet oprettet grundsætninger / dogmer for skolen her på hjemmesiden.

Tanker om en international skole i grænselandet

I slutningen af 2016 bliver ideen om en skole konkretiseret og de første strøtanker bliver nedskrevet.

Ud over materiale til præsentation for områdets virksomheder bliver der nedskrevet tanker omkring de pædagogiske retninger og hvordan man skaber de ønskede ændringer i bl.a. kultur, indretning og didaktik. Samtidig bliver der lavet forskellige estimater på hvor stor skolen bør være, hvor lang tid en åbning kan tage, hvor mange penge det koster osv.